Børnehjemsudstillingen

" Du skal ikke tænke paa din Far og Mor" handler om børns opvækst på børnehjem gennem det tyvende århundrede. Under forarbejdet til ud-stillingen opdagede vi, at vi havde fat i en ufortalt historie, med en stærk og bred appel til næsten alle mennesker. Men ikke desto mindre en historie, som ingen museer endnu havde vist særlig interesse for. Kun Museet på Jægerspris Slot havde en udstilling om Frederik d. 7 Stiftelse (børnehjem). Børnehjemshistorien er et stykke dramatisk Danmarks-historie, belagt med tabuer og fortielser. Da Den Store Danske Encyklopædi ikke medtog ordet "børnehjem" som opslagsord i 1994, var den kollektive udelukkelse af børnehjemsbørnene fra danskernes fælles historie og identitet næsten sket.
Udstillingen bygger på over hundrede tidligere børnehjemsbørns beretninger, små personlige genstande og fotografier, samt på besøg på 25 danske døgninstitutioner, som alle havde til huse i gamle børnehjem, nogle med rødder helt tilbage til 1830-erne. Også herfra er kommet museumsgenstande, beretninger og mange hundrede fotografier, som museet har lånt og affotograferet.
 

Besøg udstillingen

Åbningstider :

13. februar - 30. april
Tirsdag - søndag kl. 10 - 14
Mandag lukket

1. maj - 31. oktober
Tirsdag - søndag kl. 10-16
Mandag lukket

November - december
Lukket


1. November - 13. februar
Åbent for grupper på mindst 8 personer

Rundvisninger arrangeres med Svendborg Museum tlf. 6221 0261

Billede fra udstillingen

 

  • Bearbejdet plakat fra udstillingen Du skal ikke tænke på din Far og Mor